Vinyasa yoga
Vinyasa er en yogastil, der er kendetegnet ved, at du har et flow mellem de forskellige positurer. Du glider let fra den ene positur til den næste og fokuserer på dit åndedræt imens. Vinyasa yoga bliver også kaldet for flow yoga.
Selvom Vinyasa også går under betegnelsen flow, må den dog ikke forveksles med den yogastilart, der kaldes for ”Power flow yoga”.
Vinyasa bygger på filosofien om, at alting ændrer sig. Du glider ind i en positur, bliver der i et stykke tid og forlader den for den næste tilstand.
Anbefalet til Vinyasa yoga
Variation i Vinyasa yoga
Vinyasa yoga består af en lang række positurer, der sjældent kombineres på samme måde. Du vil opleve, at timerne varierer meget fra hinanden. I modsætning til Vinyasa har du fx Bikram yoga, der hver gang tager yogien gennem de samme 26 positurer, eller Ashtanga der også har en fast sekvens, som yogien følger.
Netop variationen i Vinyasa er med til at udvikle en alsidig yogi med en krop i balance. Du træner alle muskler i kroppen og bliver hele tiden både stærkere og smidigere. Det, at du ikke følger den samme yoga-rutine hver gang, er også medvirkende til, at du undgår skader, da du ikke lægger pres de samme muskler og led session efter session.
Vinyasa yoga gennem tiden
Yogaformen kan dateres tilbage til Veda-alderen, der er den ældste yoga-periode for tusindvis af år siden, hvor den refererede til en serie eller sekvens, man kunne følge for at gøre noget (i dette tilfælde din krop) helligt.
Det er alment opfattet, at den blev udviklet af T Krishnamacharya, der har haft den største indflydelse på, hvordan yoga opfattes og udføres i dag.
For at opsummere, er det en stilart, der forbinder handlingerne i dit liv. Formålet er at udvikle din krop mod det hellige eller det, der er vigtigst for dig. Selvom Vinyasa er en af de mest populære yogaformer i dag, er det måske den, der er mindst forstået blandt yogier i vesten. Dette er en skam, da filosofien bag er meget lærerig og giver stof til eftertanke.