Bikram yoga

Bikram Yoga er en moderne yogastil. I Danmark er den bedst kendt under navne som Hot Yoga eller Hot Bikram Yoga.

Yogastilen blev populær i 1970’erne og sidenhen er centre sprunget op verden over. I året 2006 var der hele 1.650 yogastudier på verdensplan. Den hotte yogaform er også populær i Danmark. Mange yogastudier tilbyder Bikram eller en variation af denne.

Hvem står bag Bikram yoga?

Bikram Choudhury startede som 4-årig med at træne yoga 4-6 timer hver dag. Han blev indisk mester i National India Yoga Championship i bare en alder af 13 år. Senere grundlagde han det, som vi idag kender som Bikram Yoga.

Bikram Yoga udspringer af Hatha Yoga. Sekvensen består af 26 nøje udvalgte Hatha positioner. Det siges, at sammensætningen af netop de 26 øvelser, skaber synergi i kroppen. Det kan give et godt fundament for din overordnede sundhed, når du systematisk udfører yogapositionerne.

Bikram yoga øvelser

De 26 yogapositioner varierer mellem stående stillinger og gulvøvelser. Det er ikke alle yogapositioner, der har en dansk oversættelse, så her kommer de internationale navne på positionerne:

Standing Deep Breathing Half Moon Pose Awkward Pose Eagle Pose
Standing Bow Balancing Stick Standing Separate Leg Stretching Pose Triangle Pose
Tree Pose Toe Stand Dead Body Pose Wind-Removing Pose
Cobra Locust Pose Full Locust Pose Bow Pose
Half Tortoise Camel Pose Rabbit Pose Head to Knee Pose and Stretching Pose
Standing Head to Knee Standing Separate Head to Knee Pose Sit Up Fixed Firm Pose
Spile-Twisting Pose Blowing In Firm Pose

Temperatur og luftfugtighed ved Bikram

Temperaturen er et vigtigt element i sekvensen. Det er her, hvor Bikram virkelig skiller sig ud fra andre yogaformer. Temperaturen skal mindst være 35 grader og max ramme 42 grader.

Luftfugtigheden er et udtryk for, hvor meget vanddamp, som luften indeholder. Den skal ligge på 40%.

Temperaturer, der er så høje, ser vi ikke meget til i Danmark. Der er heldigvis god mulighed for at varme en yogasal op og udføre yogapostionerne efter grundprincipperne.

Du får maksimalt udbytte af yogatimen og sved på panden, når du kæmper dig igennem 26 yogapositioner i den bagende hede.

Gå til testen

Se vores store test af yogamåtter

VI har testet 10 forskellige yogamåtter, så du ikke behøver at gøre det. Klik på knappen og find din yndlingsmåtte nu.
Gå til testen

Balance og koncentration

De ord, som beskriver Bikram Yoga bedst, er balance og koncentration.

Det kan være fysisk og psykisk udfordrende at dyrke yogastilen, når temperaturen runder de 42 grader i yogasalen, og sveden drypper ned i øjnene. Det kræver din fulde opmærksomhed at holde yogapositionerne. Det er her, at balance og koncentration bliver vigtige nøgleord i din yogapraksis.

Tag for eksempel øvelsen, Natarajasana. På engelsk går øvelsen under navnet, Standing Bow. Natarajasana er en af de 26 yogapositioner, som du udfører i løbet af en sekvens. Det er en stående position, som tester din fleksibilitet, koncentrationsevne og balance. Dertil kommer råstyrke i mave- og lårmuskler.

Det kræver øvelse og disciplin at mestre de enkelte øvelser. Dertil kommer overgangen fra den ene position til en anden. Det kan tage et helt liv at mestre en Bikram sekvens til perfektion, men du kan med fordel se det som en læringsproces mere end et endegyldigt mål.

Hvorfor dyrke Bikram Yoga?

Du kan dyrke Bikram Yoga, hvis du ønsker at tilføre en ekstra dimension til din yogapraksis. Alene længden på de 90 minutter, som yogatimen kan vare, er en udfordring for de fleste.

Når du dyrker yoga i varmere temperaturer, end du plejer, så sker der noget i kroppen. Du kan opleve øget smidighed og mindre ømhed efter træningen.

Bikram yoga

Det er normalt at svede, når du bevæger dig i 42 grader. Når du så oven i købet skifter mellem forskellige udfordrende positioner, kommer du hurtigt til at bade i sved. Sved udskiller en masse affaldsstoffer og er forbundet med vægttab. Bikram Yoga er en vej til bedre koncentration og balance til glæde for krop og sind. Den kan også hjælpe dig med at smide lidt kilo, hvis det er målet.

En komplet yogatime indebærer en gentagelse af de samme 26 yogastillinger over et tidsrum på 90 minutter. I samme tidsrum udøves to sæt vejrtrækningsøvelser.

Bikram yogalærer

Der er specifikke krav til yogalærere og undervisningsmiljøet, hvis en yogatime skal overholde principperne indenfor Bikram.

Det kræver et særligt certifikat at undervise i yogastilen, hvilket stiller store krav til yogalærernes undervisning. Det sikrer kvalitet på tværs af yogacentre verden over, og gør yogalærere i stand til at undervise korrekt i Bikram Yoga.